Violon-Banden

Violon-Banden

"VI FREDERIK d. III
af Guds nåde, Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, gør hermed vitterligt, at vi nådigst har beskikket og ansat den velærværdige Paschall Bansse som vor tjener og leder af Violon-Banden"
Uddrag af bestalling signeret på Københavns Slot d. 18. Juli 1655.

Den oprindelige Violon-Bande var ansat hos Kong Frederik d. III - den nuværende er lejlighedsvis engageret af Dronning Margrethe d. II - senest i forbindelse med åbningskoncerten til Amalienborgkoncerterne 2000. Men hvad enten publikum er de kongelige eller andre interesserede, satser Violon-Banden på nysgerrighed og godt humør mere end på hjemmefra medbragt viden. Violon-Banden har de sidste 18 år været "husensemble" på Rosenborg Slot med sin årlige koncertserie i august.

Violon-Banden spiller kammermusik på barokinstrumenter af Telemann, Purcell, Dowland, Biber, Schmelzer, Bach, Händel, Vivaldi, Corelli, Scarlatti og mange andre.