Pianist ALEXANDER VAULIN
Alexander Vaulin har fortjent et renommé som en bemærkelsesværdig musiker og klavervirtuos med sine koncertoptrædender og indspilninger af mesterværker, som sjældent eller aldrig kommer på koncertprogrammer, især af russisk, nordisk og fransk klavermusik. Faktisk er han den eneste pianist i Skandinavien, der ved koncerter regelmæssigt spiller sonater af P. Dukas, N.W. Gade, W. Stenhammar, M. Balakirev, A. Glazunov, S. Slonimsky, B. Tishchenko, Fantasi af L. Glass og stykker af I. Bergh, A. Borodin, S. Palmgren, T. Rangström og V. Silvestrov. En anmelder fra Danmarks Radio skrev: ”Hvis det var muligt at tildele elefantordenen til den, der opstøver lytteværdig hengemt musik fra omkring år 1900, skulle Alexander Vaulin have ordenen omgående. Den største bedrift udretter Alexander Vaulin i Louis Glass’ skamløst oversete Fantasi fra 1904. Efter danske forhold besidder den kvarterlange musik vulkanske kræfter, og Vaulin har formatet til at tøjle energierne”.Alexander Vaulin, født i Moskva, begyndte med at spille klaver som 6-årig og afsluttede Gnessins musikskole for begavede unge 12 år senere med guldmedaljen. Han fortsat med sin uddannelse ved det verdensberømte Tjajkovskij-konservatorium i Moskva, hvor han studerede med Prof. Nina Lelchuk, som er elev af Jakov Flier, den strålende sovjetrussiske pianist. Alexander afsluttede Konservatorium med udmærkelse.
Siden da har Alexander Vaulin haft en godt fyldt kalender med koncertoptræden som solist og kammermusiker i Rusland, Ukraine, Hviderusland og Baltikum. Hans koncerter blev altid meget positivt anmeldt af kritikere og varmt modtaget af publikum. Han arbejdede også som klaverlærer, repetitør-akkompagnatør med sangere og som redaktør af nodeudgivelser af klavermusik på verdens dengang største musikforlag ”Muzyka” i Moskva.
I 1987 flyttede A. Vaulin til Vesten – først til Østrig. Dér fortsatte han med koncerter som solist og med sangere. Han etablerede kreative kontakter med Prof. Paul Badura-Skoda, med deltagelse i hans masterclasses og private studier. Siden 1989 har han boet i Danmark, hvor han fortsætter sin karriere som solist med koncerter og indspilninger. Landets førende musikere inviterer ham ofte for at spille sammen med ham. Alexander Vaulin har også givet koncerter i Finland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Norge, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Østrig, Sydafrika, USA, på Færøerne, Island, Malta og i de "nye" Rusland og Ukraine. Anmelderen fra Islands førende avis “Morgunblaðið” skrev: “Man kunne i hvert fald godt høre påvirkningen fra Richter; jeg har overværet mange koncerter i Nordens Hus, men aldrig hørt flyglet dér lyde så godt. Hver eneste tone var silkeblød, bred og farverig”. Vaulin har udgivet 10 højt roste solo Cd’er hos pladeselskaberne EMI og Classico. Danmarks Radio og andre danske og udenlandske radiostationer sender regelmæssigt Vaulins koncerter og indspilninger.
Alexander Vaulin har opnået et omdømme som en glimrende og engageret klaverlærer og vokal repetitør. Han har arbejdet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, flere forskellige opera- og musikskoler i Danmark og har givet masterclasses i Danmark, Finland, Italien, Luxembourg, Tjekkiet, Ukraine og Sydafrika. Hans elever har optrådt med succes ved nationale konkurrencer (bl.a. med Årets Talentpræmie ved Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence i 2006) og internationale festivaler (Moskva, 2007). Siden 2007 har Vaulin aktivt deltaget i gennemførelsen af to internationale organisationer i branchen af unge musikeres uddannelses. En af dem er Festivalen ”Moskva møder venner” som årligt gennemføres i Moskva af Vladimir Spivakov internationale velgørenhedsfonde. Den anden er den Internationale forening ”Kunst og uddannelse i 21. århundrede” der er baseret i Kiev og regelmæssigt gennemfører konkurrencer, seminarer, masterclasses og andre aktiviteter i Ukraine såvel som i andre lande igennem Europa.
Vaulin samarbejder med nodeforlagene ”Samfundet” (Samfundet for udgivelse af dansk musik) og ”Sheet Music Now A/S”. Det sidstnævnte fremlægger klavermusik i hans kritiske redaktion på Internettet. Disse udgivelser kan findes på www.FreeHandMusic.com ved at klikke videre på Vaulin (editor).
Lige nu præsenterer Alexander Vaulin bl.a. en koncertrække i forbindelse med 100 år for Edvard Griegs død.
2009-12-22