Ulrich Stærk
Øjeblikkets magiDet "absolutte nu" er omdrejningspunktet i pianisten Ulrich Stærks musikalske univers. På en paradoksal måde et meget veldefineret begreb, for det er nøjagtigt det øjeblik, hvor al tidsopfattelse går tabt og hvor bevidsthed og underbevidsthed smelter sammen i en tilstand af ren oplevelse.
Men det absolutte nu opstår ikke ud af intet. Det er et mål, og det er en række faktorer, som må beherskes. Det evner Ulrich Stærk. Med sin store erfaring og modenhed er hans fremragende teknik forlængst blevet blot et middel til at bringe musikken ind i en anden sfære, hvor publikums energi og udstråling, hans egen medskabende kraft og musikken i sig selv går op i en højere enhed og skaber øjeblikkets magi - det absolutte nu.
Ulrich Stærk kan skabe magi. Derfor er han allerede en højt berømmet pianist såvel nationalt som internationalt - og en af de mest efterspurgte koncertpianister i Danmark. Som solist har han optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og adskilige udenlandske, bl.a. Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester. Herudover er Ulrich Stærk en eftertragtet akkompagnatør og samarbejder med en række af de allerbedste musikere og sangere.
Ulrich Stærk er født i 1962 i Genova, Italien, og uddannet i bl.a. Genova, Flensburg og Esbjerg, med afsluttende studier ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København i professor José Ribera's solistklasse.
Ulrich Stærk kan tilbyde en række programserier af højeste kunstneriske format. Men uanset hvad, så vil et møde med Ulrich Stærk altid give en kraftfuld oplevelse af øjeblikkets magi - af det absolutte nu.