Dos Mundos
Dos MundosOrkestret består af: Trine-Lise Væring-vokal, Fredrik Lundin-saxer, fløjte, basfløjte, Henrik Sveidahl -saxer, basklarinet, Kristian Jørgensen-violin, Palle Windfeldt-guitarer, Kaare Munkholm-marimba og vibrafon, Carl Quist Møller-percussion, Mattias Svensson-bas og Martin Andersen - trommer.
Orkesteret blev til på initiativ af Fredrik og Trine-Lise, og den første koncert (Jazz House efteråret 94) var virkeliggørelsen af et længe næret ønske om, i egne arrangementer, at opføre noget af den musik, der i mange år havde været en så væsentlig kilde til inspiration for dem begge, nemlig den latinamerikanske og den spanske. Som begejstrede fans af Tango Orkestret fandt de det naturligt at kontakte dem. Besætningen udvidedes desuden med Jonas Johansen og Mattias Svensson.
De samlede en række latinamerikanske folkesange, en argentinsk tango og en spansk flamencoballade; Det hele er så blevet arrangeret først og fremmest af Fredrik, for dette unikke orkester, hvis klang, med bl.a. violin, marimba, basklarinet og basfløjte, måske kan give mindelser om stemningen på Gil Evans og Miles Davis "Sketches of Spain" (et legendarisk eksempel på mødet mellem jazz og musik fra den spansktalende verden).Der er altså ikke tale om den portugisisk/brasilianske tradition (bossa nova, samba osv.), men om musik fra den spansktalende del af Sydamerika; en musik, der med sin særegne tone og helt anderledes temperament, taler direkte til hjerte, sjæl og krop.
Desuden er repertoiret nu blevet supleret med Fredrik's egne latin-amerikansk/spansk inspirerede kompositioner, og sammen hermed kommer så, fra jazzens verden, improvisationen, således at orkestrets mange fremragende solister får plads i åbne afsnit i musikken.
Koncerten i Jazzhouse blev ikke nogen almindelig koncert, men et både festligt og bevægende møde mellem to musiktraditioner. Det var en stor succes blandt, såvel musikere, som publikum og anmeldere, om end sidstnævnte havde store problemer med at finde ud af om det var jazz eller noget helt andet.
I Juli -95 spillede orkestret på Copenhagen Jazz Festival og på Bananrepublikken. De to koncerter gav blod på tanden til at turnere ude i landet med hele det store orkester, for at dele denne dejlige musik med andre end Københavnerne, hvilket skete i marts 96, og igen i januar -97.
Udover koncerterne, af hvilke den i Odense blev optaget af Danmarks Radio, har orkestret også været i studiet og indspille en times musik for DR.
I april -97 udkom orkestrets debut-CD , Desde el norte.
Dos Mundos, med Trine-Lise Værings mørke, varmtklingende stemme i forgrunden, har udviklet sig til et velsammenspillet, smidigt ensemble, der altid spiller med veloplagt overskud og stor intensitet.
Trine-Lise Væring: har markeret sig stærkt i en række sammenhænge; som kapelmester i egen kvartet (med Stenson/Vinding/Riel) med hvem hun har turneret i hele Norden og nord og central Europa. Bandet's anden CD, "In so Many Words" er lige udkommet (april 98) ; Som sanger og tekstforfatter i People Places Times and Faces (sammen med Lundin) et internordisk projekt hvis CD fra 92, blev rost til skyerne af presse i ind- og udland; og i duo- sammenspil med Thomas Clausen.
Fredrik Lundin er, både som solist og som komponist, en af sin generations mest bemærkelsesværdige udøvere. Han har gennem de sidste 10 år modtaget et væld af priser, senest Kunstfondens treårige arbejdslegat. For tiden spiller han, ud over i egen kvartet (Lundin/Danemo) der er CD aktuelle med Dreamers and Dancers , også med Jonas Johansens "Move", The Sound of Choice Ensemble, Jan Kaspersen SOB, for blot at nævne nogle af de mange sammenhænge han er med i.
Tango Orkestret blev dannet i 89. Har siden spillet flere turnéer i Danmark. Derudover har de spillet koncerter både i Italien (Umbria jazz Festival, Festival Nordico i Rom), på Færøerne, i Tyskland og i Sverige. Dertil kommer en lang række skolekoncerter . I 92 arrangerede de en koncertrække med gæstesolisterne Fredrik Lundin, Povl Dissing (med hvem de senere har turneret), Kim Sjøgren og Peter Bastian. Samme år indspillede de deres debut-CD, som siden har fået 2 efterfølgere. Senest har de lavet musik til filmen motello.
Ud over deres engagement i T.O. spiller de hver for sig i talrige sammenhænge.
Kristian Jørgensen fik Ben Webster prisen i 93.Har eget band med Jacob Fischer , de har lige udgivet deres 2 cd.
Kåre Munkholm og Palle Windfeldt spiller begge i Bagdad Dagblad og i Wombat med Hans Ulrik. Palle har desuden en duo med den argentinske guitarist Ernesto Snajer, og Kåre spiller med Kim Kristensens Ildvæverne.
Martin Andersen spiller i Sciencefiction Quartet og the Orchestra.
Mattias Svensson er fra Malmö og er uddannelse ved musikkonservatoriet dér. Han spiller bl.a. i Lundin/Danemo Kvartet og i en række svenske konstelationer bl.a. det grammy nominerede Jan Lundgren trio.