Pressen skriver

”Det er unge mennesker med temperament og charme, og de er dygtige instrumentalister oveni.”
Teresa Waskowska – Politiken, koncertanmeldelse fra Den Anden Opera dato 23/4-96

”Musikken var i de bedste hænder hos de tre dygtige og meget fint sammenspillede guitarister. I sig selv var det en oplevelse at se dem spille, at se deres øjenkontakt, deres mimik, deres kropssprog. Det var, som om de var smeltet sammen til én musiker med seks arme og hænder.”
”Man blev dybt imponeret over den præcision, den teknik og den glød de tre musikere udviste.”
Hans Krarup – Ringsted Dagblad, koncertanmeldelse fra Sorø International Summer Festival 14/8-97.

”GuitarTrio 1+2 har udviklet sig til lidt af et ekspertensemble. Både repertoire og aktivitetsniveau er omfangsrigt, men det musikalske niveau er også højt. Der bliver spillet med en herlig præcision og udtrykskraft, og det kommer især værker af Axel Borup-Jørgensen, Per Nørgård og Karsten Fundal til gode.”
Steen Christian Steensen – Berlingske Tidende, om CD´en ”Playtime”, 1/7-98 .

Flot guitarmusik
Anmeldelse fra Næstved Tidende 3/3 2001

Torsdag de 1 marts kunne man høre en af de klassiske musiks mere usædvanlige konstellationer: tre guitarer sammen.
Rammen var Kompagnihuset og salen var fuld.
Den moderne guitar har mange udtryksmuligheder, og når man sætter tre guitarer sammen trakteret af hver sin storartede musiker, er det grobund for veloplagt kammermusikalsk opvisning. Og en sådan leverede GuitarTrio 1+2.

Med Filippo Gragnanis ”Trio” for tre guitarer åbnedes koncerten i wienerklassisk diverterende stil, uhøjtideligt og charmerende.
Kontrasten til Pierre Dørges ”Variations on a Haiku” var enorm! – men velvalgt! Dørge sætter i sit syv-satsede værk såvel instrument som musiker på nogle alvorlige prøvelser i sin søgen efter instrumentets udtryksmæssige grænser – dog med et lunt glimt i øjet. Værkets undertitel ”A joyful noice” udtrykker det ret præcist.
At Milhuds ”Scaramouche” og de Fallas ”suite” indeholder spanske og sydamerikanske danserytmer gør det yderligere taknemmeligt at gå til; specielt sidstnævnte fremførtes med gnist og temperament.
Den spansk inspirerede musik forløses umiddelbart mest spontant og vitalt, hvilket blev cementeret i et ekstranummer ”Spansk Dans nr. 1”.
Karsten Gyldendorf