Elisabeth Zeuthen Schneider & Ulrich Stærk

Elisabeth Zeuthen Schneider & Ulrich Stærk

To af Danmarks bedste koncertsolister danner til denne koncert par, hvor de præsenterer et program,
bl.a. med værker af Beethoven, Brahms, Schumann og Nørgaard. Sammen har de tidligere fået flotte anmeldelser for deres koncerter, ligesom de har indspillet flere CD’er sammen

Violinisten Elisabeth Zeuthen Schneiders musikalske profil er lys, mørke, liv, glæde og sorg; begreber, som skildrer nogle af de elementer, som hun forstår at give udtryk for i sine koncerter.

Pianisten Ulrich Stærk har siden sin opsigtsvækkende debutkoncert i København 1989 manifesteret sig som en af Danmarks mest eftertragtede koncertpianister. Han har optrådt som solist og kammermusiker i store dele af verden, bl.a. i Paris, Wien, Tokyo, Rom & Berlin og har været solist med de fleste danske symfoniorkestre.