Donau Swing
Mette Smidl: violin, Kristian Jørgensen: violin, George Mihalache: hakkebræt (cimbalum), Fredrik Damsgaard: kontrabas
Donau Swing spiller en løssluppen blanding af sigøjnernumre fra Balkan og Østeuropa (derfor »Donau«) blandet med det improvisatoriske element fra den franske sigøjner-jazz (derfor »Swing«).Med en kærlighed til den gode melodi og med den særlige klang, som de godt 200 strenge har, får de fire musikere musikken til at swinge helt ud i tåspidserne.
Fra Kristian Jørgensen og Mette Smidl - som er halvt ungarer - flyder de smukke violinøse toner ud, akkompagneret af George Mihalaches utæmmelige hakkebræt (på rumænsk: cimbalum) og Fredrik Damsgaards klippefaste kontrabas.
Rummelig som sigøjnermusikken er, får alle lejlighed til at demonstrere talenterne på en charmerende og udtryksfuld måde.